TOLKEGEBYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Information til patienter og pårørende om nyt tolkegebyr

 

En lovændring pr. 1. juli 18 betyder, at borgere, som har boet mere end 3 år i Danmark, skal betale for brug af tolk i sundhedsvæsenet. Det er lægen, som vurderer, om der er behov for tolk.

 

Gebyret for tolkebistand er sat til

  • 334 kr. ved konsultation i lægepraksis og ambulatorium (191 kr.  v. brug af  Video- og teletolkning)
  • 1.675 kr. ved indlæggelse på hospital (957 kr. ved brug af videotolk).

 

Det er regionerne, der opkræver gebyret.

Det vil sige, at der kommer en regning fra Regionen efter dit lægebesøg, hvis der har været brugt en tolk. Der er undtagelser, hvilket vil sige, at der kan være tilfælde, hvor der ikke vil blive sendt en regning, eksempelvis er konsultationer med børn fritaget for gebyr.

 

Se her oversigt over borgere, som ikke vil få opkrævet tolkegebyr, selv om de har haft adresse i Danmark i mere end 3 år:
 

  1. Patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.
  2. Børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre.
  3. Forældre, der i forbindelse med behandling af et barn har behov for tolkebistand.

Der opkræves heller ikke gebyr fra individer fra det tyske mindretal, Færøerne eller Grønland.

 

Regionen kan anmode den enkelte patient om at fremlægge dokumentation i form af lægeerklæring på, at vedkommende er omfattet af punkt 1)

https://rn.dk/Sundhed/Dine-rettigheder-som-patient/Saerlige-omraader/Tolkning/Fremmedsprogstolkning