Siden blev ikke fundet

Den side, som du forsøgte at se, blev desværre ikke fundet.
Fejlen kan skyldes, at siden er blevet slettet, eller at adressen (linket til siden) er forkert.

Gå til forsiden

Overskrift

Tekst

 

 

test

Fredag 17.12.21 starter vi  med at vaccinere mod Covid-19 i klinikken. Vi vaccinerer alle aldersgrupper og kan håndtere såvel nye vaccinationer som revaccination med Pfizer vaccinen. Kontakt klinikken på telefon for at booke en tid. På grund af holdbarheden af færdig opblandet vaccine, må vi samle vaccinationerne, så der ikke går vacciner til spilde.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Opdatering 26. nov 2021. Vi har nu modtaget nogle af de almindelige Influenzavacciner.

Torsdag 25. november fik vi leveret nogle almindelige influenzavacciner, så nu kan der igen bestilles tid til influenzavaccination med den almindelige influenzavaccine.

Vi har uændret fortsat næsespray vacciner til børn i alder 2 til og med 6 år, og  nogle højdosis vacciner til plejehjemsbeboere , se nedenfor.

Opdatering 22. nov 2021. Fortsat mangel på de almindelige Influenzavacciner.

Situationen er uforandret. Vi modtog ingen influenzavacciner fra Statens Serum Institut i slutten af uge 46. Og Statens Serum Institut kan fortsat ikke oplyse, om vi får leveret flere influenzavacciner.

 

Opdatering 9. nov 2021. Mangel på de almindelige Influenzavacciner.

Vi er tom for almindelige influenzavacciner. Vi har løbende forsøgt bestille flere fra Statens Serum Institut, men de er også tom for vacciner. Statens Serum Institut kan per i dag fortsat ikke oplyse, om vi får leveret flere influenzavacciner i slutten af uge 46.

Vi kan derfor ikke tage imod tidsbestilling til almindelig influenzavaccine.

Men vi har næsespray vacciner til børn i alder 2 til og med 6 år, og vi har nogle højdosis vacciner til  personer, der er fyldt 82 år inden den 15. januar 2022 (født før den 15. januar 1940) og beboere på plejehjem, fyldt 65 år inden den 15. januar 2022 (født før den 15. januar 1957). Så denne målgruppe må meget gerne kontakte klinikken for at bestille tid til vaccination.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Gratis influenzavaccination til risikogrupper og børn i alderen 2 til og med 6 år

I Danmark tilbydes gratis influenzavaccination til særlige risikogrupper fra 1. oktober frem til og med 14. januar.

For gravide i 2. eller 3. trimester og for personer med immundefekt og deres husstandskontakter, er tilbuddet dog gældende til udgangen af februar.

Børn der er påbegyndt vaccination inden 15. januar 2022, men mangler anden vaccination eller efter første vaccination er fyldt 7 år, kan færdigvaccineres inden 1. marts 2022.

 


Hos Toldbodlægerne er det primært sygeplejerskerne, der vaccinerer men det kan evt. også ske i forbindelse med en konsultation efter aftale. 

Du skal ringe til vores sekretærer og aftale en tid.

For de der ikke selv er i stand til at møde op kan besøg aftales.

Du skal påregne at sidde og vente i 10 min. efter vaccinationen af hensyn til risikoen for allergisk reaktion.

Skal du også have pneumokokvaccination kan den gives samtidigt efter aftale. 

Hvis du ikke tilhører risikogruppe, men alligevel gerne vil vaccineres mod influenza, kan det ske mod betaling af 250 kr incl. vaccinen. Men influenzavaccinerne i de første 3 uger af vaccinationsperioden (1.-22. oktober 2021) er forbeholdt vaccination af risikogruppen. Dvs. borgere, som ikke er omfattet af risikogrupperne, ikke bør vaccineres i denne periode. Dette for at sikre tilstrækkelig med vacciner, trods at SSI i år har indkøbt flere.

 

Statens Serum Institut giver her lidt flere oplysninger om vaccinationen:

https://www.ssi.dk/vaccinationer/influenzavaccination

Sundhedsstyrelsen giver her yderligere information om Influenza:

https://www.sst.dk/da/Influenza

 

Opdatering 25. marts 2022.

Pnenumokokvaccination forlænges indtil udgangen af 2022

Det gratis tilbud om pneumokokvaccination med PPV23 til ældre og personer med en række kroniske sygdomme er den 12. marts 2022 forlænget indtil udgangen af 2022.

 

Opdatering 3. marts 2022.

Det gratis tilbud om pneumokokvaccination til udvalgte risikogrupper er udløbet 28. februar 2022.

Vaccination mod pneumokokker til udvalgte risikogrupper

Pneumokokker er en gruppe af bakterier, der i visse tilfælde kan give alvorlig sygdom. Grupper af personer med særlig risiko for at blive alvorligt syge af pneumokokker tilbydes gratis vaccination.

De mest almindelige sygdomme, som pneumokokker kan være skyld i, er akut mellemøre-, bihule- og lungebetændelse, der oftest ikke giver varige mén, men hos nogle risikogrupper kan lungebetændelse dog være alvorligt. Hvis man er smittet, og pneumokokbakterien spreder sig til blodbanen, kan sygdommen blive livstruende og forårsage blodforgiftning (sepsis) og/eller hjernehindebetændelse (meningitis).

Personer med fx visse kroniske sygdomme risikerer at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med pneumokokker. Derfor bliver de tilbudt gratis vaccination.

Aktuelt gælder tilbuddet om gratis vaccination mod pneumokokker for nedenstående grupper:

1. Beboere på plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder

2. Gruppen af ældre og personer med en række kroniske sygdomme som omfatter følgende:

A) Personer, der er fyldt 65 år

B) Personer, som har en af følgende kroniske sygdomme:
     a) Personer med manglende eller dysfunktion af milten.
     b) Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft.
     c) Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt.
     d) Personer med liquorlækage.
     e) Personer med tidligere invasiv pneumokoksygdom.
     f) Personer med Cochlear implantation.
     g) Personer med stamcelletransplantation.
     h) Personer med organtransplantation.
     i) Personer med Diabetes Mellitus, som modtager medicinsk behandling herfor
     j) Personer med kronisk hjertesygdom, dog fraset isoleret forhøjet blodtryk
    k) Personer med kronisk lungesygdom
    l) Personer med kronisk nyresygdom
    m) Personer med kronisk leversygdom

C) Personer, der ikke er fyldt 18 år, og som har en af følgende kroniske sygdomme:
     a) Personer med cyanotiske hjertesygdomme.
     b) Personer med hjerteinsufficiens.
     c) Personer som har gennemgået palliativ operation for hjertesygdom.
     d) Personer med hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation.
     e) Personer med kronisk lungelidelse (f.eks. cystisk fibrose).
     f) Personer med hypodynamisk respirationsinsufficiens.
     g) Personer med nefrotisk syndrom.
     h) Personer med immundefekter, eksklusiv agammaglobulinæmi og SCID.

D) Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering er i særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom.

E) Svejsere (personer, hvis erhverv omfatter at svejse).

 

Det er vigtigt at huske, at andre bakterier end pneumokokker også kan forårsage hjernehindebetændelse, blodforgiftning og lungebetændelse – dem er man ikke beskyttet imod, når man er blevet vaccineret.

Du skal kontakte sekretæren for at aftale om tid til vaccinationen.

Kan evt. gives samtidigt med influenzavaccination hvis du også ønsker den.

Bekendtgørelse om gratis pneumokokvaccination til visse persongrupper

Vejledning om gratis pneumokokvaccination

Du kan læse mere om invasiv pneumokoksygdom og vaccination imod det på Statens Serum Instituts hjemmeside

Om vaccinen

Vaccinen, der tilbydes gratis, er 23-valent, hvilket vil sige, at den beskytter mod 23 forskellige typer af pneumokokbakterier. Almindelige bivirkninger efter vaccination er rødme, hævelse og ømhed der, hvor man er blevet stukket.

Der findes også en anden vaccine mod pneumokokker. Den beskytter mod 13 typer af pneumokokker og virker på en anden måde end den vaccine, der tilbydes gratis. Visse grupper, der er i særligt høj risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet, kan have gavn af at få begge typer vacciner. Det kan man tale med sin læge om. Den anden vaccine er ikke gratis, men visse risikogrupper kan få et tilskud til betalingen.

Læs mere om tilskud til vacciner her

Læs mere om hvilke grupper, der er i særligt høj risiko hos Statens Serum Institut

Børn i alderen 3, 5 og 12 måneder tilbydes vaccination mod pneumokokker med den vaccine, der beskytter imod 13 typer af pneumokokbakterier – dette er en del af det danske børnevaccinationsprogram.

Se beskrivelse af vaccinen hos Statens Serum Institut: Pneumokokvaccine 23-valent

Se beskrivelse af vaccinen hos Statens Serum Institut: Pneumokokvaccine 13-valent

 

 

 

 

Vi elsker vores arbejde og prøver så vidt muligt at undgå at være væk fra Toldbodlægerne.

 

Så lige nu er vi alle i sving!